Virksund kaldes det smalle farvand, der er porten ind til Hjarbæk Fjord. Sundet har givet navn til den bebyggelse, der ligger i Nordfjends ud til det smalle stræde. I dag krydser en dæmning sundet og afskærer Hjarbæk Fjord fra Limfjorden. Dæmningen stod klar til at tage imod bilerne i 1966, og dermed ophørte færgefarten, som havde eksisteret siden middelalderen.

Når man i de gamle kilder kan læse om færgefarten, så er årsagen som regel problemer med overfarten. Færgen var gammel og udslidt, eller landingsforholdene var dårlige. Der var ingen havn, men på begge sider af sundet, i Sundstrup og Virksund, havde man bygget en bro ud i vandet af store sten, fyldt op med jord og befæstet den med græstørv og lyngtørv. I begyndelsen af 1800-tallet holdt færgemanden en karl og en pige, selv om der burde være to karle til at ro færgen. Under vanskelige vejrforhold blev en fisker tilkaldt, men kunne man ikke få fat på nogen, blev der ikke sejlet.

Færgemanden boede dengang i Sundstrup, og fra den anden side kunne det være vanskeligt at råbe ham op i blæsevejr. Man forsøgte dog at forbedre systemet ved at rejse en stang, som man kunne hejse en lygte op i. Den kunne færgemanden selvfølgelig ikke se, når han sov, så derfor var der anbragt et gevær i et skur, så man kunne varsko ham med et skud.

Efter 1838 var færgefarten i den samme familie, og i 1844 fik man tilladelse til at drive kro. Da jernbanerne kom, aftog trafikken på Virksund meget. Mange foretrak at rejse syd om Hjarbæk Fjord, så færgetrafikken fik næsten kun lokal betydning. I 1929 blev den gamle færgepram taget ud af drift og erstattet af en almindelig robåd. Færgen fortsatte som rofærge indtil lukningen og blev således den sidste rofærge i Limfjorden.